
Træværksted

Det skal virke
I træværkstedet producerer vi forskellige ting i løbet af året – alt fra skamler og bænke til havespil, plantekasser og måske en tømmerflåde. Det, vi laver, bliver brugt og udstillet rundt omkring på skolen.
Du lærer, hvordan man bruger forskelligt værktøj på den rigtige måde, og du får et godt kendskab til både materialer og metoder. Her handler det om at gøre sig umage – og om at lære noget, man kan tage med sig videre.
Hvis du overvejer en håndværksuddannelse, er træværkstedet et rigtig godt springbræt.





