Billede
Billede

NADA, et særligt tilbud på SAE

Hvad er NADA?

NADA er øreakupunktur og en metode, som stabiliserer kroppen fysisk og psykisk. Metoden er med til at stabilisere en række fysiske og psykiske symptomer, og det kan hjælpe til en indre ro, stresshåndtering, søvnproblemer og angst.

NADA kan være med til at hjælpe en til en bedre balance i kroppen. Det kan være et supplement til andre forløb, som samtaler og andre tiltag for at hjælpe eleven.

NADA er en non-verbal metode med fokus på recovery, empowerment samt personlig udvikling, som øger udbyttet af de eksisterende tilbud. Man kan sige, at NADA er en vigtig indsats for at bedre trivsel, mental sundhed og styrke resiliens hos den enkelte.

Det er således vigtigt at se NADA som en metode, der hjælper med at stabilisere organismen såvel fysisk som psykisk. NADA er ikke rettet mod særlige diagnoser, men kan bruges i alle situationer, hvor en person har brug for stabilitet, bedre stress-håndtering (herunder bl.a. vrede, søvnproblemer, rastløshed, angst m.m.), fokus, bedre håndtering af følelser og kognitive funktioner. Metoden kan bruges til at lindre alle typer abstinenser, men dette er kun en mindre del af NADA-metoden

Informationer om NADA

Billede

NADA på SAE

På Store Andst Efterskole er det NADA-uddannet personale, der udfører NADA-forløbet. Når et forløb opstartes, sker det på baggrund af en dialog mellem elev, kontaktlærer og det personale, der er uddannet til at udføre NADA. Forældre informeres og skal selvfølgelig give tilladelse til dette forløb.

Da hvert forløb er individuelt, vil det være forskelligt, hvor lang tid et forløb vil være, samt hvor mange gange det kræver. Der vil løbende blive fulgt op på forløbets virkning, hvilket kan ske ved samtale, spørgeskema, etc. Der vælges den metode, der giver bedst mening i det aktuelle forløb. I nogle tilfælde vil forældrene blive inddraget i forhold til den oplevede effekt af forløbet.

Se mere
Billede

Få et indblik i hverdagen på Store Andst Efterskole