Kom til Efterskolernes Dag på St. Andst Efterskole – efterskolen for ordblinde
Er du ordblind og vil du gerne på efterskole i 2025 eller lidt senere, så skulle du tage og besøge Store Andst Efterskole på Efterskolernes Dag søndag den 29. september 2024 kl. 13 – 17.
Tag dine forældre med, så giver vi jer en god rundvisning på skolen og fortæller, hvordan vi hjælper ordblinde som dig til at få et rigtig godt skoleår.
Du og dine forældre får mulighed for at tale med både elever og lærere, og I får en rigtig god fornemmelse af livet på en efterskole med særligt fokus på ordblinde.
Værkstederne er åbne og vi byder også på fællessang og fortællinger om skolen undervejs på jeres rundtur.
Vi byder selvfølgelig også på kaffe og kage.
Vi glæder os til at se dig og din familie.
Store Andst Efterskole er for dig, som er ordblind
Vi siger ikke, at det bliver let. Men vi siger, at det kan lade sig gøre at få styr på ordene. Vi tror på dig og ved, at du kan, hvis du får den rigtige hjælp. Den hjælp vil vi gerne give dig på Store Andst Efterskole.